Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodri-ankomst kan betyde farvel til midtbanespiller i City

22.06.2019 Kl. 07:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pep Guardiola får sandsynligvis snart opfyldt sit ønske om at hente en erstatning for den aldrende brasilianer, Fernandinho, da Atlético Madrids Rodri forventes at skifte til Manchester City. 

Rodris ankomst er dog ikke gode nyheder for alle i Manchester Citys trup, da det betyder øget konkurrence på midtbanen, og ifølge Daily Mail kan spanierens ankomst betyde et farvel til en af de nuværende midtbanespillere. 

Avisen melder således, at de forsvarende mestre er klar til at lytte til bud på Fabian Delph, der har været i klubben siden 2015. 

Manchester City vil ikke have noget imod at beholde Delph, men med konkurrence fra Kevin De Bruyne, Ilkay Gündogan, Fernandinho, Phil Foden og snart Rodri har englænderen ikke udsigt til meget spilletid, hvilket kan føre til et sommerexit. 

29-årige Delph håber nemlig på at blive en del af Englands trup til næste års EM-slutrunde, men det kræver, at han får regelmæssig spilletid. 

Ifølge Daily Mail har den tyrkiske storklub Galatasaray allerede vist interesse for Delph, der har kontraktudløb om et års tid. 

Annonce