Rodgers: Vi er mesterskabskandidater
Brendan Rodgers insisterer på, at Liverpool kan kæmpe med om mesterskabet i denne sæsons efter deres 5-3-sejr ude mod Stoke, som gør at holdet er tilbage i top fire fem point efter Manchester City, der topper ligaen.
Luis Suarez lavede to mål på Britannia Stadium, hvilket bragte hans måltotal i Premier League op på 22 mål. Daniel Sturridge kom også tilbage fra den ankelskade, der har holdt ham ude siden november, og de to angribere fandt hurtigt ind i et samarbejde igen.
Rodgers føler, at Liverpool bare bliver bedre hele tiden, og at de er med i snakken, når talen falder på, hvem der kan vinde Premier League. Det er specielt, fordi at Liverpool har et fint kampprogram i anden halvdel af sæsonen.
– Vi kom ind til kampen i dag med 18 kampe tilbage. Ni på hjemmebane og ni på udebane. Syv af de ni udekampe er mod hold fra den nederste halvdel.
– Vi har aldrig sagt, at vi vinder ligaen, men vi har en chance for det, siger Rodgers.