Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers revser Rashford efter straffe: Han er kær

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.09.2019 Kl. 09:47
Leicester-træneren føler, at det kampafgørende straffespark til Marcus Rashford var tyndt.

Et straffespark til Marcus Rashford blev kampafgørende for den chancefattige kamp mellem Manchester United og Leicester på Old Trafford lørdag.

Manchester United-angriberen eksekverede selv efter at være blevet væltet i feltet af Caglar Söyüncü, men Brendan Rodgers følte ikke, at straffesparket nogensinde skulle være blevet dømt.

– Marcus Rashford er kær. Han er smart og ved godt, at der kommer en kontakt, og da der så kommer en smule kontakt, får han et straffespark, sagde Rodgers efter kampen.

– Det sker, og det sker ofte på de store stadions. Det var et tyndt straffespark. Det lyder måske hårdt, men sådan har jeg det.

Söyüncü, der har overtaget startpladsen i midterforsvaret efter Harry Maguire, har imponeret under sæsonstarten, men han er stadig ung, og Rodgers føler fortsat, at den tyrkiske landsholdsspiller har meget at lære.

– Unge Caglar skal lære at have tålmodighed i feltet, når man har med smarte spillere at gøre. Vi har unge spillere, som laver fejl, men han har været fantastisk, siden han trådte ind i stedet for Maguire, fortalte Rodgers.

 

Annonce