Rodgers: Liverpool kan vinde mesterskabet
Brendan Rodgers blev i oktober sidste år præsenteret for en fyreseddel i Liverpool, og efter en tid uden job er han nu boss i skotske Celtic.
I Liverpool kom tyske Jürgen Klopp til, og han har indtil videre gjort et eminent stykke arbejde. Liverpool ligger nemlig på rækkens tredjeplads efter fjorten runder, og selv om den seneste kamp i Bournemouth ikke var tilfredsstillende, så mener Rodgers sagtens, at hans tidligere mandskab kan gå hele vejen.
– De var uheldige den anden dag. Jeg synes de gjorde det fremragende i første halveg. Man kommer på 3-1, og jeg har haft lignende situationer i min Liverpool-tid. Hvor vi så ud til at være i kontrol, men hvor man alligevel ender med at tabe kampen.
– Spillerne, som også var der under min ledelse, har fået endnu mere erfaring – spillere som Coutinho, Henderson og Lucas Leiva – og de har været med længe. Som jeg før har sagt, så gør Jürgen et flot stykke arbejde – han får dem til at arbejde hårdt, til at være fokuserede, og så har de enormt meget kvalitet i truppen. De har en rigtig god chance i mesterskabskampen, har Brendan Rodgers fortalt ifølge Daily Mail.