Rodgers: Stadig uvist med Agger-skade
Daniel Agger måtte forlade banen med ti minutter tilbage af dagens FA Cup-opgør mod Oldham. Brendan Rodgers ved endnu ikke, hvor slemt det står til med danskeren.
Liverpools-viceanfører måtte humpe fra banen med ti minutter tilbage af dagens kamp, hvilket betød, at Liverpool måtte spille med ti mand resten af kampen.
Liverpool-manager, Brendan Rodgers, mener, at det er for tidligt at tale om omfanget af skaden.
– Det er stadig for tidligt at sige noget om Daniels skade. Det så ud som om, han fik krampe i læggen til sidst, sagde Brendan Rodgers kort efter kampen.
– Vi venter bare på svaret. Vi ved mere i morgen.
Liverpool er i forvejen hårdt ramt af skader i forsvaret, hvor Sebastian Coates, Mamadou Sakho, Jon Flanagan og José Enrique også er ude med skader.