Rodgers: José er blandt ligaens bedste
Liverpool-manager Brendan Rodgers støtter nu forsvareren José Enrique, som har fået en del kritik de seneste uger.
Den spanske forsvarer har især mødt kritik for manglende sikkerhed i spillet, det er dog ikke noget Liverpool-boss Brendan Rodgers hænger sig i. Rodgers tror, at Enrique atter vil finde formen inden længe.
– José har spillet med en lille skade, men han har stadigvæk vist vilje og spillet med stolthed for holdet, udtaler Rodgers til Liverpool ECHO.
– Han har alle evnerne til at være blandt de bedste venstrebacks i Premier League, fortæller nordireren og uddyber.
– Han er en trussel når han går fremad og defensivt, der er han meget svær at komme udenom.
Med den lejede Aly Cissokho tilbage fra sin skade efter landsholdspausen, så kan Enrique se frem til kamp om pladsen i Liverpools venstre forsvarsside.