Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers i problemer: Tvunget til at droppe spillere for 270 millioner

27.06.2015 Kl. 11:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool har i øjeblikket 27 seniorspillere, hvoraf 25 af disse skal registreres til den kommende Premier League-sæson. Derudover ser det ud til, at klubben henter Nathaniel Clyne og en angriber, hvilket meget vel kan være Christian Benteke eller Carlos Bacca.

Det betyder, at klubben når op på 29 spillere, og dermed er Brendan Rodgers tvunget til at udelade fire spillere, som ikke kan komme i aktion i næste sæson.

Tre af disse spillere kunne meget vel være Fabio Borini, som var Rodgers’ første signing som Liverpool-manager i 2012, Luis Alberto og portugisiske Tiago Ilori. De tre kostede henholdsvis 130, 70 og 70 millioner kroner. Det svarer til en samlet pris på 270 millioner kroner.

Ud over de tre forventes det, at Rodgers i første omgang ikke registrerer Jon Flanagan, som ikke er til rådighed i 2015, da han døjer med en knæskade. Når transfervinduet åbner i januar kan der laves om i registreringen, og så kan højre backen igen være aktuel.

Rodgers vil formentlig forsøge at skille sig af med Borini, Alberto og Ilori – eventuelt på lejeaftaler – men bejlerne står ikke ligefrem i kø, og dermed kan den nordirske manager altså lide den bét at droppe spillere til en samlet værdi af 270 millioner kroner. 

Læs også: Napoli-profil nærmer sig Arsenal-skifte

Annonce