Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers: Henderson historie kan inspirere

20.09.2014 Kl. 10:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Henderson har lagt et kæmpe arbejde i sin fodbold de seneste sæsoner og er nu en af de sikreste mænd i startopstillingen hos Liverpool. Rodgers mener, at mange kan lære af den historie.

 – Jeg mener, at Hendersons historie viser, at man kan opnå hvad man vil, hvis man lytter til hvad trænere og managers siger til en. Det er vigtigt at en spiller føler, at han får chancen. Jeg har set mange spillere i min tid, som har været ude for holdet, men har arbejdet hårdt og forstået hvordan, at jeg ville spille, fortalte Rodgers.

 – Det som Hendo har gjort, er noget som alle spillere har mulighed for at gøre.

Henderson er netop blevet udråbt til Liverpools vice-anfører, eftersom Daniel Agger har valgt at drage hjem til Brøndby. Et valg som Henderson er meget stolt over ifølge Rodgers.

 – Jeg tog ham ind på mit kontor og fortalte ham, hvad min grund var til at vælge ham. Han blev meget stolt og glad. Jeg spurgte om han ville have tid til at tænke over det, da det er et stort ansvar. Henderson var dog glad og accepterede det, forklarede Rodgers.

 – For mig er en anfører og en vice-anfører utrolig vigtige. De er grundpillerne i gruppen. Jeg har givet Hendo ekstra ansvar og forklaret ham, at han bare skal fortsætte med at gøre som han gør. Han er meget som Steven (Gerrard) på det punkt – meget samvittighedsfuld og ærlig, blandet med hårdt arbejde og ydmyghed.  Han er skabt til den rolle, afslutter Rodgers.

Annonce