Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers giver Balotelli ret: Jeg var nok hans værste træner

17.11.2016 Kl. 21:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

– Min værste træner? Jeg er ikke sur på Jürgen Klopp. Han er dygtig og gør det godt i Liverpool. Måske skulle han have givet mig noget mere tid, hvem ved? Jeg er derimod skuffet over Brendan Rodgers. På træningsbanen var han fin, men vores forhold var en katastrofe.

Sådan lød det fra Mario Balotelli tidligere på ugen, da han bl.a. blev spurgt ind til sin tid i Liverpool.

Brendan Rodgers hentede den italienske angriber til Liverpool for en sum af £16 millioner, og den tidligere Liverpool-manager giver Mario Balotelli ret – de havde ikke et godt forhold til hinanden.

– Han har helt ret. Jeg kunne ikke rigtig få det til fungere med Mario. Han var en spiller, der kom ind i slutningen af transfervinduet og var et sats fra klubbens side, siger Rodgers til talkSPORT.

– Det var en transfer, hvor han havde et stort talent og skulle udvikle sig. Han havde alle redskaberne til det. På banen gjorde han sit bedste, men ja, det fungerede ikke helt, som folk gerne havde set. 

– Hvis man sidder med ham på kontoret, er han rigtig fin fyr. Han kunne blive en af de bedste spillere i verden, hvis han kunne indfri sit potentiale. Nu er han i en ny klub, og Frankrig er måske hans sidste chance, men forhåbentlig kommer det til at fungere for ham, slutter Rodgers.

Annonce