Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers: Gerrard må være forsigtig

25.03.2014 Kl. 12:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Steven Gerrard har samlet sig 10 gule kort i denne sæson, hvoraf syv af disse er kommet i de seneste ti kampe. Dette betyder, at ét gult kort mere til Liverpool-kaptajnen inden anden søndag i april vil betyde karantæne.

Brendan Rodgers har dog ikke tænkt sig at spare Liverpool-kaptajnen mod Sunderland i morgen på trods af karantænefaren. – Vi må bare håndtere situationen (Gerrards karantænefare, red.). Jeg har snakket med ham om det. Vi må bare være lidt mere forsigtige, fortæller Rodgers til The Guardian.

– Jeg synes, at han har været meget uheldig. Han har været uheldig med de to seneste gule kort. Mod Manchester United skulle han aldrig have haft gult kort, hvor han bare vandt en vanskelig duel. Han var også uheldig mod Cardiff i lørdags, hvor han begik en forseelse, som ikke var til gult.

– Det hører med til den rolle, han spiller. Han vil finde en middelvej. Han må bare være lidt mere forsigtig nu, men det er han også klog nok til, slutter Rodgers.

Liverpool får som sagt besøg af Sunderland i morgen 20.45 dansk tid.

Annonce