Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers forventer svær kamp

01.10.2014 Kl. 13:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De schweiziske mestre har en særdeles god historik, når de har engelske hold som modstandere, da de har formået at slå store hold som Manchester United, Chelsea og Tottenham de seneste år.

I aften skal de så prøve kræfter med Liverpool, som er tilbage i Champions League efter fem års fravær, og Rodgers menes at kende en del til Basel, da han sidste år rejste til Tyskland for at se en kamp mellem Basel og Schalke, og Rodgers mener ikke, at aftenens kamp bliver en let kamp for englænderne.

– Basel spiller en rigtig god omgang fodbold, og de har nogle teknisk begavede spillere. De spiller 3-5-1-1 eller 4-2-3-1, så de er meget teknisk begavede, sagde Rodgers på en pressekonference forud for aftenens Champions League-brag og tilføjede:

– De har hurtige spillere, og de har deres anfører, Marco Streller, som er en spiller, der scorer regelmæssigt. Så jeg tror, vi har studeret dem nok.

– Jeg har set dem nok – jeg så dem sidste år spille i mod Schalke. De var uheldige med ikke at gå videre fra gruppen, så vi forventer en hård kamp, sluttede den nordirske manager skriver Daily Star.

Liverpool fik en kneben sejr i deres første gruppekamp i mod bulgarske Ludogorets, hvor de med en straffesparksscoring i overtiden vandt 2-1. Anderledes dårligt, gik det Basel som blev smadret med 5-1 af Real Madrid.

Kampen mellem Basel og Liverpool sparkes i gang i aften kl. 20.45 og kan følges live på TV3+. 

Annonce