Rodgers: Derfor er Sterling så god
Liverpools 19-årige engelske kantspiller, Raheem Sterling, har fået et meriterende gennembrud i denne sæson med stabile præstationer på meget højt niveau, siden han bed sig fast i startopstillingen tilbage i december. I sidste rundes nervepirrende 3-2 sejr på Carrow Road mod Norwich, imponerede Sterling atter engang med to mål, hvilket ledte til, at Brendan Rodgers kaldte ham for den bedste unge spiller i Europa lige nu. Til dagens pressekonference på Melwood havde Rodgers følgende ord til de fremmødte om sin unge stjerne.
– Sidste uge sagde jeg, at han er en af de bedste unge spillere i Europa på nuværende tidspunkt. Det var ikke noget jeg sagde uden, at jeg havde tænkt det igennem.
– Det her er en ung fyr på 19 år, der spiller i en af de største klubber i verden, i en af de mest konkurrencedygtige ligaer overhovedet.
– Hvis man kigger rundt i Europa og i resten af denne liga, og nogen af vores rivaler, så er der ingen unge spillere på det niveau. Hvis i kigger på de andre europæiske ligaer såsom den spanske, franske og den tyske så er der ikke mange unge spillere der spiller fast.
– Raheem er 19 år. Han har scoret ti mål som kantspiller. Han har lavet oplæg til mål og spillet med en modenhed der er meget foran hans alder. Om han spiller foran fem eller 500,000 fans, så er han stadig den samme.
– Han er ved at udvikle sig til at være en fantastisk ung mand samtidig med, at han udvikler sig som fodboldspiller. Forhåbentlig kan han fastholde det og blive ved med at udvikle sig i den rigtige retning. Hvis han kan det, så har vi en uovertruffen ung spiller her, som vi vil have en del år fremover.