Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers: Borini vil brillere i Sunderland

03.09.2013 Kl. 11:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sunderland fik istandsat en lejeaftale med Liverpool om Fabio Borini lige før lukketid i går, og Brendan Rodgers er overbevist om, at den italienske angribers ophold vil blive en succes.

Fabio Borini havde ikke den helt store udsigt til spilletid i Merseyside-klubben, og derfor er han nu sendt afsted mod det nordlige England for at tørne ud for Sunderland i denne sæson.

Brendan Rodgers er glad for at sende den 22-årige frontløber afsted således, at han kan få den nødvendige spilletid for at kunne udvikle sig optimalt.

– Det er bare for at få kampene, svarede Liverpool-bossen entydigt, da han blev spurgt om årsagen til lejeaftalen.

– Han havde en svingende sæson sidste år med hans skader, og jeg følte bare, at han i denne sæson havde brug for at spille fodbold, fortsætter 40-årige Rodgers.

Brendan Rodgers indrømmer i samme ombæring, at Borini formentlig ikke havde den store udsigt til spilletid i denne sæson, selvom han har en stor tro på italienerens talent.

– Med Daniel Sturridge, Luis Suárez, Iago Aspas og nogle andre offesive spillere, ville det muligvis have været begrænset, forklarer han og tilføjer:

– Jeg har en stor tro på Fabio – han er et talent, og vi har set det ved flere lejligheder, men han skal spille regelmæssigt for at demonstrere det talent, fastslår han.

Liverpool-bossen forklarer endvidere, at der var flere henvendelser fra klubber, der ville leje Borini, men han er overbevist om, at Sunderland er den rette klub for den italienske skarpretter.

– Vi havde en række klubber der gerne ville have ham, men med Sunderland, der har den italienske forbindelse og er en stor klub, hvor han kan få spilletod, er jeg sikker på, at han får chancen for at brillere, og vi vil se nærmere på hans udvikling i år, forklarer Rodgers afslutningsvis ifølge Sky Sports.

Fabio Borini fik 508 Premier Leauge-spilleminutter i benene for Liverpool i fjor, men som Rodgers også indikerer i ovenstående citater, så er udsigten til spilletid meget usandsynlig i denne sæson, da Merseyside-klubben har erhvervet en række flere offensivspillere henover sommeren.

 

Annonce