Rodgers afviser: Jeg har ikke ændret i filosofien
Liverpools køb af Christian Benteke denne sommer har fået mange til at spekulere i en mulig ændring af taktikken hos The Reds. Brendan Rodgers har gennem de seneste par sæsoner spillet offensivt inspireret fodbold, mens den belgiske angriber af mange bliver set som en targetmand med spidskompetencer i feltet.
Det til trods har Brendan Rodgers ingen planer om at gå på kompromis med sin nuværende fodboldfilosofi:
– Jeg vil gerne have, at vi spiller god og attraktiv fodbold. Det har jeg gjort i hele min trænerkarriere, siger Brendan Rodgers.
– Jeg er ikke den type manager, der går ind til kampen og forsøger at køre en 1-0 sejr hjem. Det kan man forsøge i nogle kampe, men over en hel sæson er jeg slet ikke sådan indstillet.
Den walisiske manager mener samtidig ikke, at Liverpool har brug for at ændre på sin filosofi, da Christian Benteke har evnerne til at falde ind i den nuværende:
– Christian Benteke kan sagtens være med i det opbyggende spil. Hans berøringer er gode, og hans evne til at lægge bolden af med enten foden eller hovedet er også en stor styrke for os.
– Hans fysiske styrke gør samtidig, at han holder modstanderne væk og vinder duellerne. Han vil uden tvivl blive en vigtig spiller for os i denne sæson, slutter Brendan Rodgers.