Robin Van Persie med opsigtsvækkende Arsenal-melding
Robin Van Persie blev upopulær i Arsenal-kredse, da han tilbage i 2012 skiftede The Gunners ud med Manchester United.
Skiftet var ildeset, og det var noget, der fik flere Arsenal-tilhængere til at reagere med stor utilfredshed.
Og netop derfor har hollænderen svært ved at forestille sig, at han skal tilbage til Arsenal.
Læs også: Harry Maguire på vej til storklub?
Van Persie er i dag cheftræner i Heerenveen, og derfor er det jo ikke helt usædvanligt at se, at tidligere spillere vender tilbage til deres gamle klubber – som det eksempelvis var tilfældet med Ruud van Nistelrooy i Manchester United.
Men Van Persie tror ikke på en Arsenal-retur.
Det fortæller han til mediet Sportcast.
– Jeg forventer ikke at skulle arbejde i Arsenal. Jeg tror, den dør er lukket.
– På grund af mit skifte til Manchester United. Det er min vurdering. Du ved aldrig i fodbold, men det er min vurdering.
– Det er stadig følsomt for dem, ikke for mig. Det er særligt følsomt for Arsenals fans. Jeg har lært, at det et planlægge så langt frem, ingen mening giver – jeg har heller ikke lyst til det, jeg lever primært i nuet.
– Jeg nyder det virkelig her, og jeg er en meget stolt træner af SC Heerenveen – jeg føler mig meget velkommen i klubben og blandt fansene. Og jeg tror også, det er vigtigt, at du føler dig velkommen, siger Van Persie til Sportcast.
Efter skiftet til Manchester United drog Van Persie videre til Fenerbahce, inden han sluttede sin aktive aktive karriere i Feyenoord.



















