Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Roberto Carlos: Jeg var lige ved at skifte til Aston Villa

Af Emil Eire Frerk Olsen
16.06.2019 Kl. 18:15
Real Madrid-legenden Roberto Carlos fortæller i et interessant interview, at han i sine yngre dage var meget tæt på at havne i Aston Villa.

Nu 46-årige Roberto Carlos spillede i alt ni sæsoner i Real Madrid, hvor han gennem samtlige sæsoner blev anset som en af verdens bedste venstre backs.

Det hele startede med, at brasilianeren i 1995 skiftede til Inter fra brasilianske Palmeiras, hvilket 30 kampe senere sendte ham til Real Madrid, hvor han for alvor foldede sig ud på den helt store scene.

Det kunne dog have været startet helt anderledes, fortæller Carlos i et interview med avisen The Sun.

– Jeg var faktisk rigtig tæt på at skifte til Aston Villa tidligt i min karriere, afslører han.

– Jeg mødtes med klubben, men der skete ikke rigtig noget derfra.

– Birmingham var også interesserede, men der skete heller ikke noget, og så skiftede jeg pludselig til Inter.

Roberto Carlos nød efterfølgende en strålende karriere, mens Aston Villa valgte at fylde hullet i forsvaret ud ved at købe Gareth Southgate.

Annonce