AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
23:05:2019 14:18
Robben til Premier League? Leicester er favorit hos bookmaker

En britisk bookmaker har Leicester som favorit til at hente Arjen Robben til klubben på en fri transfer.


Fra 2004 til 2007 spillede Arjen Robben i Chelsea, men hollænderen har ikke nødvendigvis spillet sin sidste kamp i Premier League.

Han har således spillet sin sidste kamp for Bayern München, og på nuværende tidspunkt er det uvist, hvor han fortsætter sin karriere i næste sæson. Den 35-årige kantspiller lægger ikke fodboldstøvlerne på hylden endnu, og interesserede klubber kan hente ham ganske gratis.

Det er der formentlig nogle klubber på et ganske højt niveau, der gerne vil, for selvom Arjen Robben er i sit karrieres efterår, har han stadig et højt niveau, hvilket han blandt andet viste i sin sidste kamp for Bayern München.

Ifølge den britiske bookmaker, SkyBet, er det i øjeblikket Leicester, der er den mest sandsynlige destination for Arjen Robben til næste sæson. The Foxes giver odds 3,00, og dermed er Premier League-klubben favorit foran PSV, der giver odds 4,00.

Om Leicester reelt har en interesse i Arjen Robben er uvist. Indtil videre er vi ikke stødt på seriøse rygter om en forbindelse mellem parterne, men bookmakerne plejer at have ganske godt styr på deres transferodds.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED