Rivaldo: Tror Coutinho skifter til FC Barcelona
I sommeren 2014 mistede Liverpool FC Luis Suarez efter en fantastisk sæson, hvor klubben var snublende nær et engelsk mesterskab.
Her var Luis Suarez den helt store stjerne, hvor han med stribevis af mål, men Liverpool kunne ikke holde på uruguayaneren, der ville til FC Barcelona, hvor han stortrives.
Den tidligere FC Barcelona-stjerne Rivaldo tror, at Liverpools Philippe Coutinho, der er en af de største stjerner i klubben nu, ender i Barcelona.
– Efter min mening er han (Coutinho, red.) en god spiller og en spiller, der kender Neymar godt. Jeg tror, at de begge er venner – spillere der skiller sig ud, fortæller Rivaldo ifølge Sky.
– Jeg tror, at den transfer kan ske, fordi Barcelona altid tiltrækker de bedste spillere, gør de ikke?
– Han er en af de spillere, der skiller sig ud, og jeg tror, at denne transfer – hvis han tager til Barcelona – vil være en god ting for Barcelona. Helt sikkert.
– Han er en spiller, der helt klart vil hjælpe FC Barcelona. Selvfølgelig, Barcelona er en stor klub, men en spiller som ham vil helt sikkert være en stor hjælp, slutter Rivaldo.