Rio Ferdinand undrer sig over Arsenal
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Arsenal skal i aktion onsdag aften.
Her gælder det et møde med spanske Girona, når The Gunners drager til Catalonien i Champions League-regi.
I løbet af transfervinduet har meget af snakken om Arsenal gået på, at klubben tilsyneladende jagter en angriber.
En snak, der får Rio Ferdinand, den mangeårige Manchester United-profil, til at undre sig over et køb, som The Gunners gjorde i sommer.
– Alle taler om en angriber. I sommer hentede de Riccardo Calafiori.
– 42 millioner pund (374 millioner kroner, red.) brugte de på ham, og han starter ikke engang. Hvis du vil bruge så meget, skal han gå direkte ind på Arsenal-holdet.
– Især når der er stort fokus på, at de mangler en angriber, og de har investeret et helt andet sted, siger Rio Ferdinand på sin YouTube-kanal ifølge Metro.
Riccardo Calafiori blev hentet til Arsenal fra Bologna. Den 22-årige stopper satte sin signatur på en aftale, der holder ham på Emirates Stadium frem til sommeren 2029.
Læs også: Liverpool-stjerne afslører: Var tæt på at skifte til United
Efter mødet med Girona går der ikke ret lang tid, før Arsenal skal i aktion igen. Søndag gælder det således Premier League, når Pep Guardiolas Manchester City lægger vejen forbi Emirates Stadium.
Arsenals seneste kamp endte med en sejr, da man mødte Wolverhampton. Du kan se højdepunkterne fra det opgør øverst i artiklen her.



















