Riise imponeret over Liverpool-nyindkøb
John Arne Riise, der nåede at spille 348 kampe for Liverpool på venstrebacken, er imponeret over klubbens nyeste skud på stammen, Joe Gomez, der er kommet til klubben fra Charlton Athletic.
18-årige Gomez har fået fuld spilletid i de tre første kampe for PL-storklubben, og han har allerede høstet store roser fra de engelske medier, men nu har John Arne Riise også meldt sig banen.
– Jeg er meget, meget imponeret af Joe Gomez, fortæller Riise til Sky Sports og tilføjer:
– Jeg er virkelig imponeret. Jeg må erkende, at jeg ikke kendte særlig meget til ham, inden han kom til klubben, men han er startet inde i hver eneste kamp for Liverpool i denne sæson.
– Man kan se, at han defensivt er meget stærk, og han er også utrolig hurtig.
Joe Gomez nåede kun at spille 21 Championship-kampe for Charlton Athletic, inden Brendan Rodgers hentede ham til Anfield for den nette sum af £3.5 millioner.