Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Riemer-fyring: 'Tiden er inde'

Af Emil Plovgaard
05.12.2025 Kl. 07:23
Dette er en klumme og et udtryk for skribentens personlige holdninger.

Brian Riemer skal ikke længere være dansk landstræner.

Danskeren overtog jobbet, hvor man har Parken som sin hjemmebane i efteråret 2024.

Men godt et år efter ansættelsen bør DBU tage konsekvensen: Resultaterne har ikke været gode nok – og den seneste fiasko mod både Belarus og Grækenland vidner om, at tiden er inde til at prøve noget nyt.

Det var en hovedrystende beslutning, at DBU valgte at forlænge med Brian Riemer, inden der for alvor var kommet store resultater på bordet. 

Hovedattraktionen – den udvidede VM-slutrunde i 2026 – må have været, hvad Brian Riemer oprindeligt skulle bedømmes på – men i stedet valgte fodboldforbundet med Peter Møller i spidsen at ty til en vennetjeneste og øge jobsikkerheden for den danske landstræner.

Tiden er inde til, at Brian Riemer siger farvel. Foto: IMAGO
Tiden er inde til, at Brian Riemer siger farvel. Foto: IMAGO

Nu står Danmark med usikkerheden om, hvorvidt Brian Riemer kan levere, hvad der på et tidspunkt så ud til at være en formsag. Og derfor er beskeden herfra klar.

Flere eksperter og tilhængere af det danske landshold mener, at beslutningstagerne bør vente til udfaldet af forårets playoff-kampe, før afgørelsen falder, men jeg er lodret uenig. Det er allerede nu tid til at køre en ny dansk landstræner ind.

De rystende præstationer i efteråret vidner om, at fundamentet under Brian Riemer er ved at vakle, og det danske landshold har ingenlunde tid til at vente på, at glansbilledet krakelerer helt og aldeles. Det kan hverken fans eller spillere være tjent med.

En overkommelig første modstander i forårets VM-playoff i form af Nordmakedonien skal sættes helt utvetydigt sættes på plads, så selvtilliden er til stede i en finale i enten Dublin eller Prag. Efterårets præstationer indgyder ikke ligefrem håb, og den kolossale skuffelse i Belarus – nummer 99 på FIFA’s verdensrangliste – vækker fortsat (dårlige) minder.

Og hvem skal så tage over efter Riemer?

Bo Henriksen virker som en oplagt kandidat efter hans fyring i Mainz forleden, ligesom rygterne om en afskedigelse af Thomas Frank i Tottenham er begyndt at svirre – men der er også andre store trænernavne, som er ledige.

Jürgen Klinsmann og Ruud van Nistelrooy er to store koryfæer, der også har de menneskelige egenskaber på plads, men det kræver, at DBU tør kigge efter en landstræner, der ikke er af dansk oprindelse. I den forbindelse er det dog også værd at nævne, at det netop er danskere, der har leveret de bedste resultater før i tiden.

Jeg tvivler dog på, at man kigger Jon Dahl Tomassons vej med tanke på hans historik hos Sverige, der fik ham fyret tidligere på efteråret.

Samtidig trækker Brian Laudrup nu store overskrifter. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce