Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Richarlison om presset manager: Han er essentiel for mig

Af Søren Nørgaard
23.03.2019 Kl. 17:02
Everton-angriberen Richarlison har været ude med opbakning til sin manager Marco Silva, der har haft en svingende første sæson i på Goodison Park.

Everton indtager 11. pladsen i Premier League på nuværende tidspunkt af sæsonen, og har derfor mulighed for endnu en sæson uden kvalifikation til Europa eller en trofæ. Det selvom klubben brugte £90m på nye spillere forud for denne sæson.

I de engelske medier har der været skrevet meget om manager Marco Silva, men blandt spillerne er der opbakning til den portugisiske manager. Særligt Richarlison, som også spillede under Silva i Watford, har stor tiltro til sin manager.

– Marco Silva snakker altid med mig til træning og hjælper mig med at blive bedre. Hans coaching er essentiel for mig. Han træner mig til at læse spillet bedre, så jeg kan time mine løb bedre og dermed have bedre mulighed for at score endnu flere mål, siger brasilianeren til evertonfc.com.

Richarlison mener ligeledes, at han er blevet en bedre spiller under Marco Silva og det vil han gerne vil vise manageren, sine holdkammerater, klubbens fans og resten af Premier League:

– Jeg vil vise, at jeg kan være på mit højeste igennem en hel sæson i Premier League. Jeg har det godt i Everton og mine holdkammerater hjælper mig virkelig meget, slutter Richarlison.

22-årige Richarlison har scoret 12 mål for Everton i denne sæson.

Annonce