Richards om ustyrlig medspiller: "Han var ondskabsfuld"
The Game: Player. Pundit. Fan.
Micah Richards har udgivet en ny bog, hvor han bl.a. fortæller om sin tid i Manchester City.
Her spillede han med nogle kontroversielle spillere, som bliver nævnt i bogen. Det gælder bl.a. Mario Balotelli og Craig Bellamy – og Micah Richards fortæller, at sidstnævnte var decideret ubehagelig overfor sin holdkammerater.
– Craig var den eneste, der nogensinde fik Gareth Barry til at miste besindelsen. Det var Bellamys første træning. Han havde allerede svinet Richard Dunne til for at have lavet en fejl: "Der er ikke noget at sige til, at vi taber, hvis du er anfører", skriver Micah Richards i bogen ifølge Daily Mail.
– Et par minutter senere afleverede Barry ikke til ham, og så begyndte Bellamy at råbe. "Du giver mig bolden, når jeg siger det til dig. Du f**ker det op". Garry var rolig, men så mistede han besindelse, og de røg i totterne på hinanden. Som de gode holdkammerater vi var, så stoppede vi op for at kigge på og håbede, at Barry ville slå ham. Det var så Bellamy, der gjorde det.
– Hvis en angriber ikke scorede nok mål eller en ung spiller, som kun havde fået et par kampe for førsteholdet, troppede op i en Audi R8 eller Bentley, så ville Bellamy tage dem til side og råbe dem i hovedet: "Hvorfor fanden kører du i den? Du har kun scoret to gange på tre måneder".
– Han kunne være personlig og ondskabsfuld, men han havde en standard, og dem ville han beholde. Vi vænnede os til ham, lyder det fra Micah Richards.