Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Revser United-spiller: “Hans ansigt ligner en røv, der har fået tæsk”

06.12.2023 Kl. 13:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Anthony Martial var involveret i et ophedet skænderi med Erik ten Hag i forbindelse med Manchester Uniteds 1-0-nederlag til Newcastle.

Og Paul Parker, der var en profil for United i 90’erne, håber, at Martial nu kommer længere væk fra en plads i startopstillingen.

Det fortæller han i et interview med SpilXperten.

– Jeg håber, Martials situation er blevet værre efter skænderiet med Erik ten Hag på sidelinjen. Det håber jeg virkelig, for det er pinligt nu.

– Han har fået så mange chancer, som han ikke har grebet. Det er næsten imponerende. Der er ingen tegn på entusiasme i hans ansigt, og i England siger vi, at hvis man ser ud som Martial, så ligner man en røv, der har fået tæsk.

– Når jeg ser ham, så tænker jeg, at han passer bedre ind ved et pokerbord i Las Vegas, fordi han er så svær at læse. Vi aner ikke, hvad han føler, når han ser sådan ud, siger Parker til SpilXperten.

Har Martial spillet sin sidste kamp for United?

Martial er en direkte konkurrent til Højlund i angrebet hos De Røde Djævle.

Men ikke meget længere. Sådan lyder meldingen fra Parker.

– Jeg synes aldrig, han bør spille for klubben igen. Næste gang, Højlund er skadet, så skal reservemålmanden spille i stedet for Martial, for han ville gøre det bedre, lyder den brutale dom.

Martial skiftede til Manchester United fra AS Monaco i sommeren 2015 for omkring 390 millioner kroner. Han har scoret 63 mål i 208 Premier League-kampe.

Dermed har han oplevet mange forandringer hos Manchester United. Han er tit og ofte blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra klubben. For nylig kom der dog en melding om, at klubben havde tænkt sig at forlænge med ham. Men det er der en helt særlig årsag til.

Paul Parker har desuden også kommenteret på situationen omkring Rasmus Højlund. Læs mere her.

Annonce