Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Revser tre Liverpool-spillere: "De havde problemer"

23.10.2022 Kl. 20:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lørdag tabte Liverpool med 0-1 til Nottingham Forest på et mål af den tidligere Liverpool-spiller Taiwo Awoniyi.

Jürgen Klopps mandskab er nu nede på ottendepladsen i Premier League og er hele 12 point efter rækkens aktuelle tophold, Arsenal.

Derudover har klubben tabt flere kampe i denne sæson, end man gjorde i hele den sidste.

Agbonlahor var hårdtonet i sin kritik af mandskabet efter nederlaget, og det gik især ud over tre spillere, nemlig Joe Gomez, Fabinho og Fabio Carvalho.

– Hvor skal man starte med Liverpool?

– Først og fremmest, så ligner Fabio Carvalho ikke en spiller, der har Premier League-kvalitet. Han ser ikke klar ud. Han har brug for en sæson, hvor han er lejet ud.

– Han havde problemer. Han havde ikke indflydelse på spillet og så anonym ud. Harvey Elliott spillede godt, men Curtis Jones havde problemer. Det er talentfulde drenge, men lige nu har Liverpool brug for spillere, der stepper op.

– Og Fabinhos ben er væk. Når han løber, ligner det, at han går.

– Liverpool har en masse problemer. Roberto Firmino er ustabil, Mohamed Salah var ringe i dag (lørdag, red.), og Joe Gomez havde to gode kampe, og så mente alle, at han skulle til VM, men i dag var han igen forfærdelig, siger Agbonlahor i talkSPORT-studiet.

Liverpool har mulighed for at rette op på problemerne, når klubben møder Ajax i Champions League på onsdag.

Annonce