Revser Manchester City: Ham skulle de aldrig have solgt
Manchester City har fået at vide, at de har begået en stor fejltagelse ved at lade en af klubbens spillere smutte i sommer.
Manchester City tabte på chokerende vis med 0-4 til Tottenham i en dramatisk affære lørdag aften.
LÆS OGSÅ: Guardiola reagerer på pinligt nederlag
Det var klubbens femte nederlag på stribe og første gang, at Pep Guardiola tabte fem kampe i træk i sin trænerkarriere.
James Maddison scorede to mål for Tottenham inden for kampens første 20 minutter, inden Pedro Porro gjorde det til 3-0 kort før pause.
Brennan Johnson lukkede og slukkede med kampens sidste mål i dommerens tillægstid.
Manchester City har haft store problemer uden Rodri på banen, men der er også en anden spiller, klubben savner.
Det mener Sky Sports-ekspert Jamie Redknapp, der peger på salget af Julian Alvarez til Atlético Madrid i sommer som en kæmpe brøler.
– Alle kommer til at tale om Rodri som følge af den indflydelse, han har. Men det er ikke kun Rodri.
– Man har naturligvis Mateo Kovacic og Ruben Dias, som er en leder af bagkæden, han er den, der kommunikerer. De mangler ham. Kevin de Bruyne er inde og ude af holdet og ikke på sit bedste.
– Jeg mener stadig, at det er et stort slag for dette hold, at man nu er uden Alvarez, som man kunne bringe på banen.
– Jeg mener helt ærligt, at det var gode penge, de fik for Alvarez i sommer, men jeg mener, at det er et stort tab, at de ikke har ham. At kunne bringe ham på banen ville give noget friskhed.
– Alderen på holdet … ni ud af 14 er over 29 år. Jeg synes, de er nødt til at forfriske sig.
– Hugo Viana kommer til sommer. Der kommer til at være en genopbygning, for man ikke kan være afhængig af, at Kevin de Bruyne skal skabe chancerne og vinde kampe for dig og gøre alle de gode ting. Han er væk.
– Der er nødt til at komme et øjeblik, hvor de kigger fremad og tænker på, hvordan de skal hamle op med de andre hold.
LÆS OGSÅ: Ikke sket i 68 år: Manchester City skriver negativ historie
– I dag blev de overløbet og udmanøvreret – i særdeleshed på midtbanen, siger Redknapp til Sky Sports ifølge Teamtalk.


















