Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Revser Eriksen: "Han er gået efter pengene"

Af Emil Plovgaard
09.07.2022 Kl. 14:24
Christian Eriksens ventede skifte til Manchester United vækker harme.
Der er flere meninger om Christian Eriksens skifte til Manchester United.
 
Den danske midtbanestjerne, hvis kontrakt udløb med Brentford i slutningen af juni, er sandsynligvis på vej til Old Trafford, selvom endnu intet er bekræftet.
 
En af de personer, som er mindre begejstret, er talkSPORT-værten Natalie Sawyer, der er vært på programmet talkSPORT Breakfast.
 
– Der findes ikke loyalitet i fodbold. Der er ikke nogen, som skylder nogen noget. Men en del af mig havde håbet, at han ville blive, nu når Brentford har givet ham en mulighed. Desværre sker det ikke. Han har besluttet sig for, at Manchester United er hans kommende klub.
 
– Man kan ikke lade være med at tænke, at han (Christian Eriksen, red.) er gået efter pengene, lyder det fra talkSPORT-vært Natalie Sawyer.
 
– Selvfølgelig trækker europæisk fodbold også. Hvis han havde skrevet under på en ny kontrakt med Brentford, så havde det næsten været en bedre historie, end da han skrev under i første omgang.
 
– Men man kunne godt se skriften på væggen, da Eriksen ikke ville have en option i sin kontrakt. Vi burde nok have set den kommende, siger Sawyer.
 
Heller ikke Rio Ferdinand er begejstret for Christian Eriksens formodede kommende skifte til Manchester United.
 

Annonce