Revser Chelsea-stjerne: Han var banens værste
Chelsea fortsatte en sløj sæson, da klubben søndag tabte med 2-4 til Wolves.
Her gik kritikken især på Conor Gallaghers præstation fra flere fanmedier efter kampen.
– Jeg kan ikke blive ved med at støtte denne manager, hvis han bliver ved med at spille med Conor Gallagher.
– Conor Gallagher er Chelseas værste spiller. Den værste, lyder det fra podcasten The Blue Co. Project.
Heller ikke CFC Central var imponerede over Gallaghers formåen, og herfra lød det, at “Gallagher ikke anede, hvad der foregik på banen”.
Gallagher har været en af stamspillerne for Chelsea i indeværende sæson i, hvad der må betegnes som endnu en skuffende sæson.
Englænderen tabte 67 procent af sine dueller i kampen mod Wolves, hvor indsatsen langt fra var god nok til trods for den store tiltro fra Mauricio Pochettino.
Pochettino har bestemt ikke imponeret, siden han overtog styringen hos The Blues i den forgangne sommer.
The Blues ligger på en skuffende 11.-plads i Premier League, og dermed er der kurs mod endnu en sæson, hvor man ikke formår at kvalificere sig til europæisk fodbold.
Søndagens nederlag betyder, at Chelsea nu er tættere på nedrykningsstregen end top-fem i Premier League.
De mange penge, der ellers er brugt på nye spillere i løbet af de seneste sæsoner, har umiddelbart ikke haft den store effekt på mandskabets resultater.
Læs flere nyheder om Chelsea her.