Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Revolution på vej: Liverpool har fire spillere på ønskelisten

Af Jeppe Augustsen
21.01.2023 Kl. 13:11
Liverpool er klar til at investere stort på midtbanen til sommer.

Der lader ikke til at være nogen tvivl om, hvor Liverpool vil forsøge at styrke truppen til sommer – nemlig midtbanen.

Flere troværdige journalister har i de seneste måneder meldt, at det er på den centrale del af banen, som Merseyside-klubben kommer til at fokusere på til sommer.

I den forbindelse er adskillige spillere blevet sat i forbindelse med et skifte til Anfield, hvor nogle navne går igen og igen.

The Guardian beretter nu, at der er fire midtbanespillere, som befinder sig på Jürgen Klopps ønskeliste.

LÆS OGSÅ: Gerrard er klar til at hjælpe Liverpool i transferjagt

Listen inkluderer bl.a. Jude Bellingham fra Dortmund, som er Liverpools største transferprioritet, men det forventes, at der bliver hentet mindst to midtbanespillere.

Mason Mount, Matheus Nunes og Moises Caicedo er også til at finde på ønskelisten.

Mason Mount og Chelsea har længe været i forhandlinger om en ny kontrakt, men er ikke nået frem til enighed, og situationen har fået Liverpool til at holde øje med englænderen. Mason Mount har kontraktudløb i 2024.

I sommer havde Liverpool også dialog med Matheus Nunes, som i stedet endte med et skifte til Wolverhampton, mens Moises Caicedo også er på radaren. Men et sommerskifte afhænger af, om Chelsea intensiverer jagten på Brighton-stjernen her sidst i januarvinduet. The Blues er blevet rygtet kraftigt sammen med den ecuadorianske midtbanespiller.

Tidligere på måneden meldte tysk journalist, at Liverpool har over to milliarder kroner at købe ind for til sommer – Læs mere her.

LÆS OGSÅ: Rygtebørsen: 7. januarsigning – Chelsea vil på rov hos fransk storklub

Annonce