Retur til Liverpool: Nu bryder Alexander-Arnold tavsheden
26-årige Trent Alexander-Arnold forlod i slutningen af sidste sæson Liverpool til fordel for Real Madrid, efter at han netop havde vundet Premier League.
I juni blev han således præsenteret som ny spiller for Los Blancos, der betalte i omegnen af 75 millioner kroner for at gøre en ende på hans Liverpool-kontrakt, så han kunne være med til VM for klubhold.
Siden er det blevet til syv kampe for englænderen i hans nye klub, hvor det tilmed er blevet til to oplæg.
Der venter masser af engelsk modstand i ligafasen i Champions League for Trent Alexander-Arnold og Real Madrid, da klubben er blevet trukket ud mod både Manchester City og Liverpool, som man skal møde på henholdsvis hjemme- og udebane.
Dermed mødes Liverpool og Real Madrid for anden sæson i træk, efter at The Reds vandt 2-0 i sidste sæson takket være mål fra Cody Gakpo og Alexis Mac Allister.
Ved den lejlighed blev Trent Alexander-Arnold udtaget til Liverpools trup, men han forblev dog på bænken hele kampen igennem.
Det er endnu uvist, hvornår kampen mellem Liverpool og Real Madrid skal spilles, da kamptidspunktet ikke er fastlagt.
Ikke desto mindre var den 26-årige englænder hurtig til at reagere på den forestående retur til sin gamle hjemmebane.
Ifølge Sportbible delte han nemlig en grafik af, hvordan Real Madrids kampporgram ser ud i Champions Leagues ligafase.
Andetsteds forlyder det nu, at et chokerende navn er favorit til at afløse Rúben Amorim hos Manchester United. Læs mere her.















