Reserve vil erobre pladsen i Newcastle-målet
Newcatles reservemålmand Rob Elliot advarer Tim Krul om, at han er klar til erobre pladsen som førstemålmand.
Den 27-årige englænder er i øjeblikket kun back up for Tim Krul, men har fået blod på tanden efter, at han stod den anden halvdel af sidste sæson, da Tim Krul var skadet.
Den hollandske landsholdsspiller er nu tilbage igen, men Elliot vil ikke nøjes med at være næstbedst.
– Tim (Krul red.) er en topklasse målmand og han er nummer et, men jeg er her ikke bare for at sidde på bænken. Jeg er her for at presse ham, siger Rob Elliot til engelske medier
– Det var hvad jeg gjorde hele pre-season og for at være ærlig, så var jeg skuffet over ikke at starte sæson.
– Jeg havde en snak med chefen (Alan Pardew red.) og han sagde, at Tim var nummer et, og at jeg var nødt til at acceptere det.
– Men jeg sagde, at jeg ville arbejde hårdt til træning og bevise, at jeg forhåbentlig er god nok til at starte.
– Selvfølgelig har Tim været fantastisk, som han altid er. Alt jeg kan gøre er at gribe chancen, når jeg får den og arbejde hårdt til træning.
Rob Elliot har spillet 10 kampe for Newcastle siden han kom til fra Charlton i 2011.