Remis mod United sender Hull i Championship
De tigerstribede fik ellers en god start på kampen, hvor man af flere omgange fik presset Victor Valdes i Manchester United-målet. Spanieren vikarierede i dag for sin skadede landsmand David de Gea, der var ude med en skade, han pådrog sig i kampen mod Arsenal i sidste runde.
Resten af første halvleg forløb i et højt tempo, dog uden mål, men The Tigers var tættest på scoring, og fik da også et mål annulleret efter 21' minut, da Dame N'Doye var i offside-position.
Anden halvleg startede i samme tempo som første – Hull-fansene bidrog med flot sang til en fin atmosfære på KC Stadium.
Dog havde Newcastle andetsteds bragt sig på 1-0, hvorfor man skulle håbe på udligning fra West Ham, hvis Hull skulle blive oppe i Premier League.
Man troede som seer midt i anden halvleg, at West Ham havde udlignet, da tilskuerne bedrev et ordentligt brøl, men det var kun et sidste forsøg på at opildne spillerne.
Den eneste chance i anden halvleg var efter en dødbold, hvor målmand Victor Valdes fejlbedømte bolden efter et indlæg, men Daley Blind reddede på stregen.
Kampens mest dramatiske episode kom efter 77 minutters spil, hvor Marouane Fellaini stemplede Paul McShane på låret, hvilket medførte et rødt kort til den langhårede belgier, der dermed misser de tre første kampe af 15/16-sæsonen.
Kampen endte efter 7 minutters forlænget spilletid 0-0, hvorfor Hull må tage en tur i The Championship.