Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Remis i London: United sikrede sig andenpladsen i Premier League

10.05.2018 Kl. 20:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United spillede torsdag aften 0-0 mod West Ham på London Stadium. United havde de fleste af kampens få chancer, men West Ham-keeperen Adrian spillede en brandkamp og holdt José Mourinhos tropper fra scoringer. 

Resultatet sikrer dog, at Manchester United er sikre på at få andenpladsen i denne sæsons Premier League. Med en kamp tilbage efterlader det ene point dem nemlig fire point foran Tottenham på tredjepladsen. 

Manchester United burde nok have taget de tre point i aften, men sløsede ved flere lejligheder store muligheder væk.

I tre situationer testede de dog Adrian i West Ham-målet, men spanieren var fremragende og banens bedste. 

West Ham er nummer 15 i tabellen og har ikke mere at spille for, efter at man i sidste uge sikrede sig overlevelse med sejren over Leicester City. 

Manchester United lukker deres Premier League-sæson af hjemme på Old Trafford på søndag, hvor Watford kommer på besøg.

Annonce