Rekordsigning forlader Chelsea - skifter til Real Madrid
Chelsea har angiveligt indgået en aftale med Real Madrid om at sende Enzo Fernandez til den spanske hovedstad.
Den anden vej kommer midtbanespilleren Federico Valverde så.
Sådan lyder meldingen fra det spanske medie Defensa Central, som i særdeleshed fokuserer på Real Madrid.
The Blues investerede i alt 2,5 milliarder kroner i nye spillere i sommerens transfervindue, viser en opgørelse fra Transfermarkt.
Men også før i tiden er der blevet brugt store summer. Blandt andet på klubbens rekordindkøb, Enzo Fernandez, som skiftede til klubben fra Benfica i januar 2023 for en overgangssum på 903 millioner kroner.
I sommer vandt Chelsea VM for klubhold, men Enzo Marescas mandskab har langt fra fået en lovende begyndelse på denne Premier League-sæson, hvor man blot har skrabet otte point sammen efter sæsonens første seks kampe.
Tirsdag lykkedes klubben dog med at besejre José Mourinhos Benfica med 1-0 i Champions League, men inden da havde man blot vundet en enkelt kamp i fem kampe på tværs af samtlige turneringer.
Chelsea ønsker at forstærke sin trup, og derfor er man ude efter Valverde, som man har indgået en aftale med.
På rygtebasis har der været meldinger om, at Valverde skulle være havnet i en kløft med Real Madrid-cheftræneren, Xabi Alonso, men det har spilleren selv afkræftet i et opslag på de sociale medier.
– Jeg har læst adskillige artikler, som beskadiger mit omdømme. Jeg ved, jeg har haft nogle dårlige kampe. Det er jeg bevidst om. Jeg skjuler mig ikke, og jeg tager åbent imod kritik.
– Jeg er virkelig ked af det. De kan sige mange ting om mig, men under ingen omstændigheder, kan de tillade sig at sige, at jeg nægter at spille. Jeg har givet alt og mere til for denne klub; jeg har spillet gennem brud og skader, og jeg har aldrig beklaget mig eller spurgt om en pause.
– Jeg har et godt forhold til træneren, som giver mig nok tillid til at fortælle mig, hvilken position, han foretrækker, jeg spiller på banen, men jeg gør det altid, altid klart for ham, at jeg er i stand til at præstere overalt, uanset rejsen eller kampen.
– Jeg har lagt mit hjerte og sjæl i denne klub, og det vil jeg fortsætte med at gøre, selvom det sommetider ikke er nok eller jeg ikke spiller på den måde, som jeg ønsker. Jeg sværger på min stolthed, at jeg aldrig giver op, og jeg vil kæmpe til slutningen, spille hvor jeg er nødt til, skriver Valverde via sine sociale medier.
Samtidig er det kommet frem, at Arsenal-legende er i spil til jobbet hos Manchester United. Læs mere her.


















