Rekordløn: Arsenal lander aftale med stjerne
Arsenal har haft en række suveræne måneder, hvor klubben har bevæget sig op i toppen af tabellen i Premier League.
Der er seks point ned til nærmeste forfølger efter bare 10 kampe.
Desuden har klubben fra det nordlige London maksimumpoint i Champions League og er avanceret i Carabao Cuppen.
Det ser i stigende grad ud til, at klubben vil slukke sin titeltørke i denne sæson, efter at klubben i sommerens transfervindue brugte store milliardbeløb på nye stjerner.
Viktor Gyökeres, Eberechi Eze, Noni Madueke og Martin Zubimendi skiftede således alle til klubben.
Og nu er der en ny aftale i sigte, lyder det.
Journalisten Sacha Tavolieri løfter nu sløret for, at Arsenal og Saka har landet en mundtlig aftale vedrørende en ny aftale.
En løn, der sætter rekord, afsløres også.
– Mens englænderen allerede har lavet en aftale om at fortsætte forhandlingerne, forsøger Londonklubben at færdiggøre en aftale, som kan forlænge Sakas ophold på Emirates frem til juni 2030 med en rekord lønforhøjelse.
– Det beløb, der diskuteres, kan nærme sig 105 millioner kroner. Dette er et tillidstegn fra ejeren Stan Kroenke, men også et ønske om at sende et budskab om styrke og stabilitet i turneringen. Arsenal gør det godt og vil beholde sin største stjerne, skriver Tavolieri for schweiziske Sky Sport.
Det noteres desuden, at The Gunners har gjort det klart i de seneste møder, at man ønsker at bygge et hold op om Saka i de næste mange kommende år.
Klubbens ledende skikkelser har i øvrigt været interesseret i at lukke ned for al potentiel transferaktivitet omkring klubbens helt store stjerne.
Samtidig er der smidt en bombe i Arsenal, hvor stjerne føler sig fristet af Real Madrid. Læs mere her.
Chok: UEFA-regel forbyder Liverpool at møde Real Madrid på Anfield
Liverpool er blevet udelukket fra at møde Real Madrid i Champions League på Anfield i næste sæson.
Arne Slots mandskab går ind til tirsdagens kamp i ligafasen med seks nederlag i de seneste otte kampe. Lørdag slog man dog Aston Villa med 2-0 i Premier League.
Hvad angår Champions League, så har Liverpool besejret både Atlético Madrid og Eintracht Frankfurt hidtil i denne sæson, mens det blev til nederlag til Galatasaray i anden runde.
Real Madrid har maksimumpoint og topper ligafasen inden tirsdagens opgør på Anfield.
En regel, der er lavet af UEFA, og som de færreste kender, spænder dog ben for, at klubberne kan mødes i en kamp i ligafasen på Anfield i de næste to sæsoner.
Derfor kan Liverpool ikke møde Real Madrid på Anfield i Champions Leagues ligafase næste sæson
Fra 2026/27-sæsonen gælder det således, at de hold, der allerede er blevet trukket ud imod hinanden i to på hinanden følgende sæsoner, hvor hjemmeholdet har været det samme, ikke kan trækkes til et nyt opgør i den tredje sæson.
Liverpool besejrede Real Madrid med 2-0 i ligafasen i Champions League i den seneste sæson, og det betyder, at hvis holdene også møder hinanden i næste sæson, så skal opgøret i stedet spilles på Santiago Bernabéu.
Se højdepunkterne fra Liverpools 2-0-sejr i sidste sæson:
Det vil samtidig betyde, at en af Liverpools udekampe så skal flyttes til Anfield. Det sker for at holde fast i reglen om otte kampe i alt – med fire hjemmekampe og fire udekampe.
Reglen gælder kun i ligafasen og sløjfes altså således til knockout-fasen.
Samtidig er det kommet frem, at Arsenal nu jagter en dansk stjerne. Læs mere her.



















