Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rekordjægerne: Manchester City fik mange rekorder i sin mesterskabssæson

Af Redaktionen
11.05.2021 Kl. 19:50
Manchester City sikrede sig og tangerede en del rekorder på sin vej til mesterskabet.

Manchester City er engelsk mester 20/21. Det står klart efter tirsdagens opgør mellem Manchester United og Leicester.

The Foxes slog The Red Devils på Old Trafford, hvilket gør The Citizens til vindere af denne Premier League-sæson.

Undervejs i sæsonen har Pep Guardiolas mandskab sikret sig og tangeret flere rekorder.

Her får du et overblik over dem allesammen:

1. Manchester City startede kalenderåret 2021 forrygende og slog rekorden for flest antal vundne Premier League-kampe i træk i et nyt kalenderår.

De vandt 13 kampe i træk i perioden d. 3. januar til d. 2. marts.

2. Manchester City tangerede rekorden for flest antal Premier League-kampe uden at være bagud. Det lykkedes i 19 kampe.

I perioden d. 28. november til d. 2. marts kom Manchester City ikke bagud i Premier League.

3. Manchester City tangerede sin egen klubrekord for flest antal kampe, hvor de var ubesejret. De tabte ikke i 28 kampe i træk.

Klubben havde mulighed for at sætte ny klubrekord, men det forhindrede Manchester United d. 7. marts.

4. Manchester City er det første hold i historien, som har ligget nummer otte i tabellen d. 25. december, hvorefter de har vundet mesterskabet.

The Citizens fejrede juleaften på ottendepladsen, men derefter skiftede de gear.

5. Manchester City formåede som de første nogensinde at vinde ni kampe i januar.

Pep Guardiolas mandskab var suveræne i både Premier League og FA Cup.

6. Manchester City har vundet 19 udebanekampe i træk, på tværs af flere turneringer, som det første engelske hold nogensinde.

Den flotte stime og rekord kan blive udbygget fredag aften, når de gæster Newcastle.

7. Manchester City er på sin længste ubesejrede stime i Champions League nogensinde.

Klubben har ikke tabt de seneste 12 kampe i Champions League. De har altså ikke tabt i perioden d. 21. oktober til d. 4. maj.

Annonce