Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rekordhandel mellem storklubber kan sætte fut i transfermarkedet

11.12.2023 Kl. 09:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Normalvis er vinterens transfervindue ikke lige så travlt og hektisk som sommerens, men måske kommer det kommende transfervindue til at blive et meget interessant et af slagsen. 

For der er nemlig noget, der tyder på, at der kan blive smidt en bombe, der kan få transfermarkedet til at gå amok. 

Ifølge Sky Germany går Bayern München nemlig all in på at få fingrene i FC Barcelona-spilleren Ronald Araujo, som skal løse de defensive udfordringer, som Thomas Tuchel har i den tyske storklub. 

Forsvarsspilleren fra Uruguay har kontrakt med Barcelona til sommeren 2026, og Barcelona vil gerne forlænge aftalen med ham, hvorfor Bayern München er forberedt på, at det vil kræve et rekordbud at få den spanske storklub til at sælge. 

Bayerns Münchens sportsdirektør Christoph Freund har angiveligt også allerede været i direkte kontakt med Araujo, som dog endnu ikke har indikeret, om han er interesseret i at forlade Barcelona allerede i januar. 

Et rekordbud på mere end 596 millioner kroner, som Bayern München i 2019 betalte for Lucas Hernández, kan dog være på vej i Barcelonas retning. 

Hvis – og der er mange ubekendte på nuværende tidspunkt – den handel ender med at blive en realitet, vil Barcelona med sikkerhed forsøge at hente en erstatning for Araujo, og det kan virkelig sætte gang i transfermarkedet. 

For selvom Barcelona aktuelt ikke har mange penge mellem hænderne, vil et salg af Araujo give klubben mulighed for at handle stort ind, hvilket hurtigt kan sætte gang i en række af transfers. 

Annonce