Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rekord-Palmer: Disse keepere er blevet passeret

08.12.2024 Kl. 22:12

Som den første spiller nogensinde har Cole Palmer scoret på sine første 12 straffespark i Premier League.

Rekorden kom i hus via to fra de 11 meter mod Tottenham søndag aften.

Yaya Toure sad på den tidligere rekord, som altså blev tangeret og derefter slået indenfor 20 minutter i anden halvleg, hvor Spurs begik et par klodsede straffespark.

James Trafford, David Raya, Guglielmo Vicario, Ederson, Bernd Leno, Arijanet Muric, André Onana (to), Jordan Pickford, Bart Verbrugge og Fraser Forster (to) er de keepere, som forgæves har forsøgt at stoppe den 22-årige fra pletten.

Med straffesparksmålene er Palmer oppe på 50 målinvolveringer for Chelsea. De er fordelt på 33 mål og 17 assists.

Alene i denne sæson er han oppe på 17 målinvolveringer (11 mål) i 15 kampe. Det er næsten halvdelen af Chelseas mål (35). I alt har han lavet 36 mål i 61 kampe for The Blues.

Kun Erling Haaland og Mohamed Salah har scoret flere end Palmers 11 sæsonmål hidtil, og kun egypterens 21 overgår Chelsea-stjernens 17 målinvolveringer.

Tidligere spillede Palmer 19 Premier League-kampe for Manchester City. Han noterede sig for én sølle assist.

Læs her alt det bedste om Chelsea

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce