Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Reelt en defensiv forstærkning: United er klar til at byde på West Ham-topscorer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.02.2021 Kl. 14:30
Football Insider skriver, at Manchester United holder nøje øje med Tomas Soucek frem til sommertransfervinduet.

Tomas Soucek er med sine otte scoringer topscorer for The Irons i denne sæson, men det er egentlig mest for hans evner som defensiv midtbanespiller, at Manchester United nu forbereder sig på at byde på den tjekkiske jernmand til sommer. Det erfarer Football Insider.

West Ham lejede den 25-årige midtbanespiller i Slavia Prag forrige vinter, men de lurede hurtigt, at de havde ramt jackpot og signede ham permanent for omkring £14 millioner i sommer. Nu er han allerede næsten det dobbelte værd, hvis man skal tro Transfermarkt.

For Soucek er en af grundene til, at West Ham har gang i en flot sæson med mulig europæisk finish, og Manchester United er bare en af flere klubber, som er vildt imponerede over måden, tjekken har taget Premier League ved nakken.

En kilde tæt på The Red Devils' rekrutteringssystem har nu ladet det sive til Football Insider, at man føler Soucek og scouter ham intenst frem til sommeren med henblik på en mulig transfer.

Holdkammeraten Declan Rice skulle også anses som en potentiel signing for Manchester United, men det er svært at forestille sig, at der skulle være plads til at signe både Rice og Soucek.

Annonce