Redknapp: Vil hellere have Alli end Pogba
Manchester United er angiveligt i forhandlinger med Juventus omkring Paul Pogba, som De Røde Djævle ellers lod gå på en fri transfer for fire år siden.
Hvis Harry Redknapp var United-ejer ville det nage ham så meget, at han ikke ville betale £100 millioner for den franske midtbanestjerne. I stedet ville han forsøge at hente Dele Alli til Old Trafford.
– Hvis jeg var ejerne af Manchester United, ville jeg føle mig forurettet over, at vi faktisk lod ham gå på en fri transfer og nu skal betale £100 millioner for at få ham tilbage, fortæller Redknapp til Betsafe ifølge Goal.
– Jeg tror ikke, jeg kan lide det. Jeg tror, at min stolthed ville stoppe mig fra at betale £100 millioner for en spiller, som vi gav væk.
– Han er en stor spiller, det er der ingen tvivl om, men jeg ville bytte ham med Dele Alli. Hvis du spurgte mig, om jeg ville have Dele Alli eller Pogba, ville jeg tage Dele Alli på lang sigt.