Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp roser Mourinho efter Costa-bænkning: Han er modig

04.12.2015 Kl. 07:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jose Mourinho valgte i sidste weekend at smide Diego Costa på bænken mod ærkerivalerne fra Tottenham, der ellers har været fast mand på holdkortet i denne sæson.

Det vakte tydeligvis ikke begejstring hos den spanske angriber, og han var også et stort samtaleemne efter kampen i pressen, da han kastede sin overtrækstrøje efter Jose Mourinho, da han var blevet sendt til opvarming, men endte alligevel ikke med at komme på banen.

Nu modtager Jose Mourinho nu stor ros fra den tidligere Tottenham-manager, Harry Redknapp, for ikke at bruge Diego Costa.

– Jose Mourinho har været meget modig omkring Diego Costa. Den nemmeste beslutning havde været at spille Costa frem for at droppe ham – især i en kamp mod Tottenham, som har spillet rigtig godt, skriver Harry Redknapp i sin klumme på London Evening Standard.

– Det var også en god beslutning, at han slet ikke brugte ham. Fansene ville have det, men det ville føles som et nederlag for en spiller. Jose var tilfreds med Chelseas præstation på White Hart Lane – OK, de vandt ikke, men hvorfor skal de bruge Costa, når de står så solidt på banen uden ham?

– Han skal gøre sig fortjent til at spille. Han bør arbejde røven ud af bukserne til træning i denne uge og vise, at han vil være en del af holdet igen, slutter Redknapp.

Annonce