Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp raser mod Chelsea: En forbrydelse mod fodbold

05.03.2018 Kl. 14:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Et yderst passivt Chelsea-mandskab havde ikke mange modsvar mod Manchester Citys boldbesiddende spillestil, og de endte med at tabe 1-0.

Den tidligere topspiller, Jamie Redknapp, har nu ytret sin kritik mod Antonio Contes måde at gribe kampen an på.

– Det var anti-fodbold. Det var en forbrydelse mod fodbold, hvad de gjorde i dag (i går, red.), sagde Redknapp til Sky Sports.

– Jeg føler virkelig stærkt for det. Jeg så frem til at se kampen i dag. Jeg forstår, at man ikke spiller med en angriber og vil være svære at slå, men man skal også have nogle intentioner. De har gode spillere. Det var som om, at de slet ikke ønskede at bevæge sig fremad.

Jamie Redknapp mener heller ikke, at Manchester City havde behov for at spille op til deres bedste for at vinde mod sidste sæsons engelske mestre.

– Manchester City behøvede end ikke at være gode. Chelsea ville ikke rigtig spille. Manageren må have fortalt dem, at de skulle holde sig tilbage. De er bedre end det. Selvom Pep Guardiola jublede, må han have tænkt, at det var spild af tid.

Annonce