Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp: Özil er Arsenals nøgle til mesterskabet

23.12.2015 Kl. 12:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal slog mandag aften Manchester City med 2-1 og skabte dermed en hul på fire point til The Citizens i tabellen. Trods sejren er The Gunners blot nummer to i ligaen med to point op til sæsonoverraskelsen fra Leicester. 

Ligesom det har været tilfældet tidligere i sæsonen, så var Mesut Özil endnu en gang afgørende for Arsene Wengers mandskab. Den tyske landsholdsspiller lavede oplægget til begge hjemmeholdets scoringer og har dermed lavet 15 assist i denne sæson alene. 

Den tidliger Liverpool- og Tottenham-profil og nuværende ekspert på Sky Sports Jamie Redknapp mener, at Arsenal kan gå hele vejen og vinde det engelske mesterskab for første gang i 12 år, hvis Mesut Özil kan fortsætte sin nuværende form:

– Mesut Özil ligner en mand, der kan sikre Arsenal sit første mesterskab i 12 år, siger Jamie Redknapp.

– Han er en fornøjelse at følge for tiden. Han finder rum imellem forsvar og midtbane som ingen andre for tiden. Han minder næsten om et spøgelse. 

Mesut Özil har tidligere leveret et flot efterår for The Gunners for så at gå i stå i foråret. Det må ikke ske i år, hvis Arsenal vil gå hele vejen, mener Jamie Redknapp:

– Mesut Özil vinder kampe for Arsenal i øjeblikket, men sådan har det ikke altid været. Det er vigtigt, at han holder sig skarp, grundet hans betydning for klubben, slutter Jamie Redknapp. 

 
Annonce