Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp kommer Rodgers til undsætning

15.09.2015 Kl. 10:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool tabte i weekenden det tredje lokalderby i træk, da Manchester United igen fik skovlen under Brendan Rodgers' tropper, og hentede en 3-1 sejr på Old Trafford.

Dermed har The Reds fået et point ud af de sidste ni mulige, og den halvsløje sæsonstart, har fået mange kritikkere af Rodgers tilbage på banen, men den dekorerede engelske manager, Harry Redknapp, støtter Rodgers, og mener, at han stadig er den rigtige mand for Liverpool.

– Han har haft et næsten umuligt job. For to år siden havde han Suarez, Sturridge og Sterling – hvilken fronttrio det var – og Gerrard spillede også stadig. Pludseligt mister han disse nøglespillere, og de er altså ikke lige til at erstatte, forklarede han på talkSPORT.

– Brendan [Rodgers] afhænger af sin sportsdirektør også, det er ikke bare et one-mand-show. Det er ikke managers, der drøner verden rundt og sælger og køber spillere. Man er afhængig af scoutingsystemet, og af sportsdirektørerne. 

– Du kan ikke erstatte Luis Suarez, der var ligaens bedste spiller det år, og Raheem Sterling ville han jo heller ikke af med. Du finder bare ikke spillere i den kaliber, der kan gå direkte ind og agere erstatning, fortsætter Redknapp, inden han giver Rodgers en tillidserklæring.

– Jeg synes stadig, at han er en enestående ung manager, og han skal nok få vendt tingene. Han har brug for lidt tid, et vigtigt resultat eller to, og så er jeg sikker på, at de nok skal klare sig, afsluttede Redknapp, der blandt andet har været manager hos Portsmouth, Tottenham og Queens Park Rangers, inden et dårligt knæ satte ham ud af managerspillet. 

Liverpool skal forsøge at rette op på den skuffende sæsonstart, når Norwich gæster Anfield i næste spillerunde.

Annonce