Redknapp: Kan ikke se Chelsea snuble
Chelsea har lige nu fire point ned til de nærmeste forfølgere, Southampton. The Blues har endnu ikke tabt i Premier League efter 11 runder, hvor statistikken lyder på ni sejre og to uafgjorte kampe.
Harry Redknapp og QPR var på Stamford Bridge i starten af november, hvor man på trods af en fremragende indsats, tabte på et noget tyndt straffespark. På trods af, at man næsten fik point med, så er manager Rangers-manageren Redknapp klar i mælet; Chelsea snubler ikké:
– De har ikke rigtig nogen svagheder. De er fysisk stærke, de har store tekniske kvaliteter og de har vindertyper som f.eks John Terry på holdet. Det er et komplet hold, og de har direkte kurs mod titlen, fastslår Redknapp overfor Talksport og uddyber:
– Manchester City jagter den selvfølgelig også, men de er i skidt form, og jeg kan simpelthen ikke se Chelsea snuble denne gang, siger den erfarne manager.
QPR og Redknapp er selv placeret på Premier Leagues 18. plads.