Redknapp igen ude med riven: Hvem køber spillerne i United?
David Moyes blev ansat som Manchester United-manager i 2013, og skottens eneste signing i sidste første transfervindue i spidsen for De Røde Djævle blev Marouane Fellaini.
Efterfølgende er Juan Mata, Daley Blind, Angel Di Maria, Marco Rojo, Luke Shaw, Ander Herrera, Anthony Martial, Bastian Schweinsteiger, Morgan Schneiderlin, Matteo Darmian og Memphis Depay blev købt.
Tidligere har Harry Redknapp revset Manchester Uniteds rekrutteringsafdeling, fordi man ikke hentede Dele Alli i MK Dons.
Nu er den tidligere Tottenham-manager igen ude med riven mod Manchester United og deres indkøb af spillere.
– Manchester United har brugt mange penge, og de har brugt dem dårligt. Jeg vil meget gerne vide, hvem der har hentet disse spillere. Det, der forbavser mig, er, at man ser aldrig de folk, som har hentet pågældende spillere, når tingene ikke går som planlagt, skriver Redknapp i sin klumme på Daily Telegraph og fortsætter:
– Jeg kan huske mit første job i Bournemouth, hvor jeg fik besøg af Alec Stock. Mit kontor var rodet, så jeg undskyldte. Herefter sagde han følgende til mig: "Du bliver ikke fyret, fordi dit kontor er rodet. Du bliver dyret, når du taber kampe og henter dårlige spllere". Det har jeg altid haft i hovedet, og det giver genlyd i dag – især når det kniber hos klubber som Manchester United, slutter han.