Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp: Derfor er Klopp ikke Årets Træner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.07.2020 Kl. 06:42
Jamie Redknapp mener ikke, det er Liverpool-træneren, der har gjort sig mest fortjent til titlen som Årets Manager i Premier League.

Jürgen Klopp har ført Liverpool til klubbens første Premier League-titel, og The Reds har haft en fantastisk sæson, men det er Chris Wilder fra Sheffield United, der fortjener titlen som Årets Træner.

Det mener tidligere Liverpool-spiller Jamie Redknapp, der anser dét, som Wilder har udrettet med The Blades, som noget nær mirakuløst.

– Jürgen Klopp kommer helt fortjent til at blive husket som en af de bedste trænere nogensinde, men der kan kun være en Manager of the Year for mig, og det er Chris Wilder fra Sheffield United.

Med et meget lille budget efter Premier League-standarder har Wilder haft held til at føre Sheffield United op på syvendepladsen i tabellen, og med tre kampe igen er The Blades i den grad stadig i spil til de europæiske pladser.

– Jeg synes, det han har opnået, er mirakuløst. Klubben undgår nedrykning, og de undgår nedrykning med stil. Han har stået ved sit system, og han har gjort det med en gruppe spillere, som ikke ligefrem har været vant til at gå på den røde løber i deres karriere, siger Redknapp.

– Han kræver hårdt arbejde af sine spillere, men han er også den mest fremadtænkende træner i Premier LEague. Han er "new school".

 

Annonce