Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp: Chelsea har brug for en manager som Lampard

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
13.06.2019 Kl. 15:13
Sky Sports-ekspert Jamie Redknapp ser Frank Lampard som den perfekte manager for Chelsea, hvis Sarri forlader Chelsea denne sommer.

Chelsea-legenden Frank Lampard har været rygtet tilbage til Chelsea den seneste tid efter sin gode sæson som manager for Derby i Championship, hvor de dog lige præcis missede oprykningen til Premier League.

Samtidig bliver den nuværende Chelsea-manager Maurizio Sarri rygtet kraftigt til Juventus, og derfor er kommende sæson med Lampard i managersædet ikke helt urealistisk.

Jamie Redknapp mener, at Chelsea har brug for en som Frank Lampard, hvis Sarri forlader Chelsea denne sommer, skriver Sky Sports.

– Maurizio Sarri er stadig manager, men hvis det ændrer sig, har Chelsea brug for en, som kommer ind og stabiliserer klubben.

– De har mistet deres bedste spiller (Eden Hazard), og de har en transferkarantæne i to eller tre vinduer, så de har brug for en, som alle elsker og som vil få tid, sagde Redknapp til Sky Sports om Frank Lampard og managerjobbet i Chelsea.

Sky Sports reporterer dog, at Derby endnu ikke har modtaget nogen henvendelser om Lampard, som spillede 640 gange for Chelsea og scorede 209 mål for The Blues – hvilket er klubrekord.

 

Annonce