Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp: Alli har Lampard og Gerrards niveau

Af Anton Røjmer Dalsgaard
21.10.2019 Kl. 09:00
På trods af en svingende formkurve er Jamie Redknapp overbevist om, at Dele Alli nok skal få sin tid i rampelyset for Spurs.

Dele Alli startede sin Tottenham-karriere fremragende, men har ifølge mange i de senere sæsoner ikke vist samme niveau.

Hvad det skyldes er uvist, men alligevel mener Redknapp, at midtbanemanden fortsat er en af de største stjerner i Premier League og henviser til, at det også tog tid, før legender Frank Lampard og Steven Gerrard fik gang i deres karrierer.

– Frank Lampard for eksempel, spillede 185 Premier League-kampe, inden han blev 24. I disse præsterede han 43 mål eller assists. Steven Gerrard spillede 170 og nåede til 47. David Beckham spillede 140 kampe og nåede til 65. Alle er store stjerner og store navne, sagde Redknapp til Daily Mail.

– I lørdags spillede Alli sin kamp nummer 133. I midten af alt kaos med VAR glemmer vi, at han scorede Spurs’ udligning til 1-1. Det var Alli, der stilfuldt lagde bolden i hjørnet for gang nummer 43 i sin karriere. Tilføjer man hans 29 assists, har han været involveret i 72 mål i den bedste engelske række.

Redknapp mener ligeledes, at Allis kritikere burde vide bedre.

– Alle hans kritikere burde tænke på det, jeg har sagt. Folk virker ikke til at have så god en hukommelse. For ikke så længe siden var dette et af Europas højest vurderede talenter og blev sat i forbindelse med Real Madrid. Han bør ikke blive afskrevet som en, der kun vil have en god sæson i sin karriere.

Annonce