Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redaktionens forudsigelser: Disse tre hold rykker ned

Af Morten Jørgensen
10.08.2023 Kl. 15:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Premier League-sæsonen begynder meget snart, og derfor er det nu tid til, at redaktionen på PLBOLD kommer med sine bud på, hvad der kommer til at ske i løbet af 2023/24-sæsonen.

Her kigger vi nærmere på, hvilke tre hold der kommer til at rykke ned, men du kan også læse redaktionens bud på, hvem der bliver topscorer, hvilke spillere der kommer til at overraske og skuffe, samt hvem der ender i top fire

I sidste sæson var det Leicester, Southampton og Leeds, der rykkede ned, og der er bred enighed på redaktionen om, hvilke to hold der i hvert fald må en tur ned i The Championship. 

Jeppe Augustsen

To oprykkere ryger ned igen. Det er fedt at have Luton i Premier League, men jeg tror også, at de ryger hurtigt ned igen. Sheffield United har PL-erfaring, men jeg synes ikke, at deres mandskab bør kan begå sig i Englands bedste liga, og så tror jeg også, at Bournemouth tager den sidste billet.

Morten Bruun Jørgensen

Det er for mig ret nemt at udpege to ud af de tre nedrykkere. Jeg føler mig meget overbevist om, at det bliver et kort ophold for både Sheffield United og Luton i Premier League. For begge klubbers vedkommende mangler der kvalitet i truppen, og sommerens transfervindue har ikke rigtig hjulpet på det. Den sidste nedrykker er svær at pege på, for der er en hel del kandidater, men jeg vælger at pege på Nottingham Forest. Deres defensiv bekymrer mig, og sommerens transfervindue har ikke været særlig godt. 

 

Emil Plovgaard

Selvom det på sin vis er charmerende at få Luton fra det ret så utidssvarende Kenilworth Road op i Premier League, så har de absolut intet at gøre i Englands bedste række, og det vil også vise sig i den kommende sæson. Rob Edwards’ mandskab har handlet så godt, man kunne, og det har budt på en potpourri af tilgange fra overskudslageret i Premier League-klubber, hvor flere marginalspillere er hentet til. Derudover har man også hentet bærende spillere i Championship-klubber, heriblandt danske Mads Juel Andersen. The Hatters kommer dog til at vinke farvel med det samme.

Vi kommer også til at tage afsked med en anden oprykker i form af Sheffield United. The Blades har oprustet for 112 millioner kroner i forberedelserne til den kommende sæson, og det har blandt andet ført til, at man har kunnet hentet Anis Ben Slimane i Brøndby IF.  Derudover har klubben blandt andet hentet angriberen Benié Traoré, der har gjort det godt i Allsvenskan for BK Häcken, men den 20-årige ivorianer får nok sin sag for, når modstanderen ikke længere hedder Värnamo og Mjällby, men Manchester United og Chelsea.

Jeg har som min store kæphest, at Wolves rykker ned i den kommende sæson. Klubben befinder sig i økonomiske vanskeligheder, og man har at gøre med en manager i form af Julen Lopetegui, der tilsyneladende ikke har været bevidst herom, og som mest af alt egentlig helst gerne vil væk, som der har været meldinger om adskillige gange i de seneste måneder. Hvis det på nogen måde kommer til at afspejle sig i holdets præstationer, vil klubben få det meget svært. Wolves har blandt andre mistet Rúben Neves frem mod den kommende sæson. Farvel og tak til klubben fra Molineux efter seks år i træk i Premier League.

Kasper Leif Pedersen

Det er en skøn historie om Kenilworth Road, og alt hvad man befinder sig med Premier League-oprykkerne, men alligevel spår jeg ikke Luton de store chancer mod større hold, bedre spillere og større adresser, som der er i Premier League. 

Sheffield United har ikke de største midler at benytte sig af, men desværre for Anis Ben Slimane & kompagni spår jeg ikke, at de har samme succes, som da de rykkede op i 2019 og efterfølgende endte på 9.pladsen. 

Wolverhampton har ligesom Sheffield ikke de store midler at benytte sig af grundet overvågning af Financial Fair Play-reglerne. Samtidig har klubben taget afsked med manager Julen Lopetegui få dage før sæsonstart. Sådan et postyr er næppe godt for truppen.  

 


TOPHISTORIER LIGE NU

5. Én ting forhindrer Højbjerg-skifte

Annonce